Forfatterskolen for unge afholder sommercamp 3.-8. august for 12-22 årige på Klinteborglejren i Ordrup ved Fårevejle.
Caroline Ørsum, Tahir Mirza og Lærke Malmbak underviser når cirka 40 unge fra hele landet mødes på den skønne lejr ved Ordrup Strand for at skrive af hjertets lyst. Lejrlederen er Anne-Marie Donslund, som sammen med Bodil El Jørgensen laver grøn, økologisk mad med friske lokale råvarer og nybagt brød. Når vi ikke skriver er der hygge, badning, tur til isboden, bål, åben scene og sjov. Indkvartering på værelser med max 6 personer.
Lejren slutter fredag formiddag med performance for forældre og venner inden hjemrejsen.